Birgit Løkke :
drums, bells. gongs, voice-sounds and piano
Hywel Davies : piano
Katarina Hunold : cello
William Martina : cello

Denne CD er en rejsebeskrivelse i lyd. Stemningsbilleder af de oplevelser jeg havde i Canadas vildmark. Den storslåede natur har været den primære inspiration. Det blev en rejse både i det ydre og indre univers.

Jeg ankom en vintermorgen til Canadas ældste naturreservat som ligger i Alberta i Rocky Mountains. Det første møde gjorde et meget stort indtryk. Det var vinter og meget koldt. Det kunne fryse ned til minus 42 grader. Bjergene var dækket af sne og iskrystallerne glimtede i solen som skinnede fra en meget dybblå himmel. Jeg blev overvældet af skønheden. Og stilheden. For her var virkelig stille.  Sneen lå som en dyne, dyrene var stille, på nær de livlige egern. Men jeg hørte en stor støj og den kom fra mig selv. Inde i mit hoved kværnede tankerne om alt muligt som en voldsom kontrast til stilheden. En grotesk oplevelse. At være i denne smukke og meget stille natur og så høre så meget støj. Det fortog sig gennem de næste fire fem dage og til sidst oplevede jeg at den indre støj helt forsvandt. Hovedet blev tømt for uvedkommende tanker. Jeg var hvor jeg var og så hvad jeg så.

Jeg boede i tre måneder i en træhytte midt imellem bjergene. Her stillede jeg mine instrumenter op og der var også et klaver. Jeg indrettede mig med en dypkoger, medbragt god the og en thekande. Jeg lyttede til musik og eksperimenterede, komponerede, malede billeder, skrev tanker og ideer ned, læste. Og gik på opdagelse i naturen. For det var først og fremmest her jeg fandt al inspiration. Kilden til min musik. Bjergene og skovene. Jeg oplevede dyrene på meget tæt hold. De store rensdyr. Fuglene og deres skrigende kald. De små livlige egern. De mange kontraster i det fastfrosne landskab.

Folk fra området advarede mig mod at gå alene i skoven, da en kvinde for ikke så længe siden var blevet overfaldet og spist af Cougaren. En stor kat som kan være farlig for mennesker. Det lød uhyggeligt, men samtidig også mærkeligt fascinerende. Jeg måtte tage den risiko med, hvis jeg ville opleve naturen på egen hånd. Jeg tog mine forholdsregler. Klappede af og til i mine hænder for at skræmme kattedyret væk, når jeg færdedes alene på de smalle bjergstier.

At opleve fuldmånen og stjernehimmelen siddende på et bjerg med udsigt til de andre bjerge, verdens ende og  skovene var en ubeskrivelig oplevelse. Her forsvandt alle mine spekulationer. De mistede deres betydning. Jeg blev fyldt af en stor lykkefølelse. Og en utrolig ro. Jeg ved ikke hvor længe jeg sad der og kikkede på månen, stjernerne, bjergene og træerne. Jeg oplevede forfædrenes landskab sådan som det har set ud i årtusinder. Indianerne kom på dette sted i generationer for at begrave deres døde og få visioner og drømme om fremtiden. Men de bosatte sig aldrig her, måske af respekt for stedets kraftige energier.

En eftermiddag prøvede jeg at gå direkte op ad bjerget, udenfor stierne. Glat is og sne gjorde det vanskeligt at komme op. Der blev stadig stejlere. Jeg mente dog at kunne se en sti højere oppe, så jeg tog chancen og fortsatte. Men der var ikke nogen sti. Kun den lodrette klippevæg. Jeg kunne ikke komme længere op. Og jeg kunne ikke komme samme vej ned igen. Det var for stejlt og alt for glat. At miste fodfæstet ville koste livet. Jeg klamrede mig til et fritstående træ og diskuterede mulighederne med mig selv. Jeg så mig omkring. Mine sanser var skærpede. Jeg husker lydene, stemningen og det jeg så. Knogler og et kranie og fjer og dyrespor. Tusmørket var taget til og det blev koldere. Til sidst tog jeg chancen, krøb langs en smal klippekant og fik tag i nogle rødder og kravlede skridt for skridt fra træ til træ ned gennem den forbudte skov. Uden at blive spist! Den frygtede Cougar var så venlig at holde sig langt væk den nat. Men jeg oplevede de bitte små ting. Bækken med det isblå mineralholdige vand, der har sin egen nøgne musik. Iskrystallerne der svævede rundt i den frostklare luft.

Tre måneder med voldsomme, smukke, dramatiske og ind imellem fine poetiske oplevelser af ufattelig skønhed, som jeg på denne CD har forsøgt at sammenfatte og omsætte i lyd og musik.

Birgit Løkke

Lytt til «Forbidden Forest»